Skulder

klinikken

Ondt i skulderen? Rigtig mange oplever skuldersmerter, dette kan være på grund af overbelastning, dårlige arbejdsstillinger og mange års ensidigt slid eller en pludselig akut skade pådraget f.eks. i håndbold.

 

Vidste du at skulderen er en af kroppens mest komplicerede led?

 

Dette er på grund af skulderens store bevægefrihed som gør at vi kan bruge armen i alle retninger, men den store bevægefrihed stiller også krav på den stabilitet der skal til for at leddet kan opretholdes i en korrekt stilling således at vi kan udføre alle bevægeudslag uden problemer. Skulderens stabilitet opretholdes mest af muskulatur og ikke så meget af ledbånd som vi ser det i knæet for eksempel.

Vil du vide mere omkring skulderens opbygning tjek vores sektion om Skulderens anatomi. 

Hos KINETIC tilbyder vi: 

  • En dybdegående forundersøgelse

  • Individuelt specialiseret behandling og genoptræning af din nakke og skulderproblemer

  • Holdtræning med fokus på at genvinde tidligere skulder funktion

  • Performance før og efter test samt træning til at få skulderen klar til kamp igen! 
     

Book en dybdegående undersøgelse, eller prøv vores forskellige pakkeløsninger som passer til dine behov.

 

Skulderens anatomi

Anatomisk består skulderen af mange knogler og ledforbindelser:

  • Skulderleddet (art. glenohumeralis) som udgøres af forbindelsen mellem overarmens ledhoved (caput humeri) og skulderbladets ledskål (cavitas glenoidalis).

  • Leddet mellem kravebenet og skulderbladet (art. acromiclavicularis).

  • Leddet mellem kravebenet og brystbenet (art. sternoclavicularis).

Bagtil sidder skulderbladet løst ophængt af muskler og danner med brystvæggen en "falsk" ledforbindelse som gør skulderbladet meget bevægeligt gennem rotation. Denne bevægelighed er essentiel for vores skulderfunktion idet at skulderbladet som er ledskål for overarmshovedet herved kan understøtte armen ved opadgående bevægelser gennem rotation (se video). 

Skulderen er det led med den største bevægefrihed. Dette skyldes at ledhovedet på overarmsknoglen er ca. 4 gange større end ledskålen. Men den store bevægelighed kommer på bekostning af stabiliteten, hvilket stiller store krav til stabiliserende strukturer til skulderen. For at opretholde skulderens stabilitet er der flere faktorer i spil.

 

  • Ledskålens bruskskive (labrum glenoidale) som ligger som en ledlæbe omkring skålen og gør dybden af skålen 50% dybere og fungere lidt som en sugekop til overarms-ledhovedet, denne sikre at der en bedre forbindelse mellem arm og skulderblad.
     

  • Fra ledskålen og tilhørende ledlæbe udspringer ledkapslen. Ledkapselens funktion er at danne en ledhule som indeholder ledvæske som smørrer leddet. Ledkapslen er forantil forstærket af ledbånd som begrænser risikoen for at skulderen går af led. Ledkapslen er omringet af en manchet af muskler som hjælper med at stabilisere skulderleddet, disse er de omgivende stabiliserende faktorer. 

Skulderens anatomi 

fortsat

De omgivende stabiliserende faktorer:
 

  • Skulderleddet er omringet af muskler og sener som hjælper til at opretholde stabiliteten i leddet samt udfører og assistere til bevægelse af arm og skulderled. 
     

  • En af de vigtigste muskelgrupper der hjælper til dette er Rotator manchetten/cuffen. Denne består af:
     

    • m. supraspinatus

    • m. Infraspinatus

    • m. subscapularis

    • m. teres minor
       

Deres hovedsagelige opgave er at understøtte skulderens stabilitet generelt og  assistere eller udføre en given bevægelse for armen.

Grundet deres placering under det et ledbeskyttende halvtag dannet af skulderbladets ledbånd (lig. coracoacromiale), som udgør et snævert rum for musklerne at passere igennem, gør at de ofte er sæde for skulderskader og smerter, oftest set som en overbelastning f.eks. gennem ensidigt gentaget arbejde.  Dette kan irritere slimsækken (bursa subacromialis) og muskelsenerne der ligger op til det ledbeskyttende halvtag i den snævre passage og skabe det vi kalder et impignement syndrom (indeklemnings syndrom) og er hovedsageligt en af årsagerne til kroniske skuldersmerter. 

Skulderens anatomi 

fortsat

Impignement syndrom

Hvad er Impignement syndrom?

Impignement syndrom er skadesmæssigt en af de hyppigste årsager til skuldersmerter og problematikker. Som navnet antyder er det indeklemning af de de muskelsener fra rotatormanchetten samt underliggende slimsæk (læs afsnit om skulderens anatomi) der går over overarmens ledhoved for at hæfte herved gennem den smalle passage (det subacromiale rum).

Denne er dannet af skulderbladets øvre fremspring acromion, forbudnet af et tværgående ligament (lig. coracoacromiale) til  det nedre udspring knogleudspringet coracoedeus som danner et halvtag som beskytter skulderleddet foroven.  

Årsager?

Der er flere årsager til at man kan have skulderproblemer, man klasseindeler disse i to typer: Primære og sekundære afklemninger.  

Primær impignement:

Ved en primær afklemning skal det forstås som en afklemning forårsaget grundet en abnormalitet i de mekaniske forhold. Med dette menes der strukturelle eller anatomiske forhold ikke er som normalt. Dette kunne være grundet en anden anatomisk opbygning, forkalkninger eller ændring af knoglestrukturen som gør at der er mindsket plads i det subacromiale rum.

Sekundær impignement:

Der er 2 faktorer der gør sig gældende i forhold til årsagen til et Sekundært impignement syndrom. 1: Interne faktorer, 2: eksterne faktorer.

De eksterne faktorer:

Ved eksterne faktorer skal det forstås som en udvendig belastning (derved ekstern). Dette kunne være gentaget ensidigt arbejde eller sportsudøvelse som malerarbejder over skulderhøjde, eller gentage overhåndskast som man ser det i håndbold. Denne belastning gør at musklerne omkring skulderen overbelastes og derved ikke kan stabilisere skulderleddet og som grundet dette bliver indeklemt/afklemt. 

De Interne faktorer:

Ved interne faktorer skal det forstås som en ubalance mellem de Stabiliserende muskler omkring skulderen, I en normal fungerende skulder vil sammenspillet mellem rotatorcuffen og de omliggende skuldermuskler sørge for at holde ledhovedet i ledskålen under samtlige bevægelser vi laver med armen. Men en ubalance som f.eks. kan skyldes alderdom, manglende styrke af af rotatorcuffen eller mikroskader pådraget  en ekstern faktor på disse muskler, vil ubalancen gøre at ledhovedet ikke holdes i ledskålen i bevægelser især i opadgående retninger (eller på vej ned fra en eleveret arm) og overarmshovedet vil derfor glide op og indeklemme muskelsener og lave indeklemningen og skaden. 

Symptomer:

Impignement smerter viser sig ofte som smerter fra skulderens for-og overside og forværres ofte ved brug af armen udfra kroppen. Ved slemme tilfælde kan smerterne være konstante og give søvnproblemer. 

Behandling:

Langt de fleste Impignement problematikker kan behandles konservativt gennem fysioterapeutisk genoptræning. Træningen her vil være baseret på en gennemgående undersøgelse og vil tage udgangspunkt i dit hverdagsmønster, din holdning, måden du bevæger armen og skulderen, muskelstyrketest og muskelbalancefyring mm.